I dag var Johannes ved lægen for at få foretaget 5 måneders undersøgelse. Det lod ikke til at han kunne huske at have været ved lægen før og blive vaccineret, for han var ikke urolig ved lægen. Lægen lyttede lidt til Johannes lunger og mærkede efter om alt var som det skulle være og det var det heldigvis. Derefter blev Johannes målt og vejet. Han måler 72 cm i længden og 42,5 cm i hovedomkreds. Han vejer nu 8,34 kg og har altså fordoblet sin fødselsvægt nu.
Derefter var det tid til vaccinationerne. Mor holdt Johannes og det første stik tog han pænt, han smilte ligefrem mens lægen stak ham. Det andet stik i det andet lår var mere slemt, der blev Johannes rigtig ked af det, men dog ikke mere end at han var faldet til ro et par minutter efter inden vi forlod lægens undersøgelsesrum.
Senere kommer en af mors veninder på besøg og ellers skal Johannes bare slappe af resten af dagen.

I går blev Johannes vaccineret. Han sad lige så stille og kiggede nysgerrigt hos lægen. Så kom lægen med nålene og stikkede - av, det gjorde ondt! Johannes skreg meget og faldt først til ro, da han fik sin elskede dragt på og vi kom ud i bilen.
I nat havde han lidt feber og klynkede lidt, han spiste tit og var også træt i morges. Mor bliver hjemme fra gymnastik i dag, så Johannes kan få noget søvn. Senere tager Johannes og mor med mormor og bedstefar Mads hjem, så far kan få skrevet på sit speciale!