Kære alle
Den 21/8 kl 05:02 fødte Mariane Johannes på 55 cm og 4100 g, efter en lang fødsel hvor veerne startede kl 9:30 om morgenen dagen før. Vi tog ind på hospitalet kl 22:00 og kl 02:00 gik fostervandet efter at jordemoderen havde prikket hul på fosterhinden og da det var grønt blev der lagt en elektrode op på hans isse så vi kunne overvåge hans puls. Der var nu ikke noget galt og han havde det helt fint hele fødslen igennem. Udover at det var en lidt lang fødsel gik den helt fint og Mariane klarede det hele med bare lidt akupunktur, sterilvandspapler og lattergas under de kraftigste veer. Rigtig flot synes jeg