I dag var vi en tur i Dyrehaven i Århus med Johannes. Vi kørte ud langs strandvejen og fandt en indgang vi kunne holde ved. Vi gik derefter op til vildsvinefolden, men da der er to hegn omkring den og vildsvinene gik og rodede et stykke inde i skoven havde Johannes svært ved at få øje på dem, så vi gik hurtigt videre. Johannes gik derefter mellem os op til foderpladsen hvor en af dådyrflokkene lå ved bækken og hvilede sig. Vi så først lidt på de dådyr der stod oppe ved høpladsen og bevægede os derefter ned til den store flok. Vi havde ikke regnet med at kunne komme så tæt på, men dyrene var meget vant til mennesker og på denne tid af året er de også fredelige så Johannes og mor kunne komme så tæt på at de kunne klappe et af dådyrene. Den fik også en gulerod som den var meget glad for :)

Derefter gik vi op til søen og her mødte vi "Bambi":

IMG_0505.JPG

Johannes havde på vejen samlet to stykker træ op og det ene stykke rakte han frem mod den lille Sikahjort som troede det var en gulerod! Den blev dog hurtigt klar over hvad det i virkeligheden var. Johannes og mor gik hele vejen rundt om søen hvorefter vi gik rundt bagom og kom tilbage til vildsvinefolden, men de var stadig langt væk og vi tog derfor hjem.

I dag har Johannes fødselsdag for første gang og han fejrede dagen med at sove længe, helt til 7:20 hvorefter han spiste lune morgenboller med mor og far. Forinden havde han fået sin fødselsdagsgave, en rød scooter med tre dejlige hjul på som Johannes jo er så vild med. Efter at mor og far havde sunget fødselsdagssang for Johannes, tog han med mor og far op i vuggestuen. Mor og far havde købt blommer, ananas og vindruer som Johannes og de andre børn spiste. Der var både dug på bordet og flag og lys. Johannes fik også en gave af vuggestuen, en lille rød hjuldamper, som han blev rigtig glad for. Til sidst sang alle børnene fødselsdagssang for Johannes inden mor og far tog videre. Henne i vuggestuen legede Johannes ude på legepladsen og fik også sovet et par timer. Nu er han hjemme igen og til aftensmad skal han have lasagne, det skal nok blive rigtig lækkert.

PICT1720.JPGPICT1727.JPG

Se flere billeder i galleriet.

I dag var mor og Johannes til møde i mødregruppen og der var en af de andre mødre som tog nogle billeder af alle børnene sammen på et tæppe. Det blev også til et par billeder med Johannes og Johan fra mødregruppen.
222. Johan og Johannes.jpg223. Johan og Johannes.jpg224. Mødregruppe. Johan, Ida, Johannes, Karla, Anton.jpg225. De små guldklumper.jpg226. Børnene.jpg227. Børnene.jpg228. De ligger så fint.jpg229. Alle babyerne.jpg230. Babyer.jpg231. Og de spræller.jpg232. Og de ligger stadig.jpg233. Alle de søde børn.jpg234. Babyer.jpg235. Og babyerne på maven.jpg236. Babyer på rad og række.jpg237. Så søde, så søde.jpg

I dag blev Johannes døbt i vores sognekirke, Vor Frue Kirke, i Århus. Dagen startede tidligt, og vi havde desværre ikke fået så meget søvn, da naboerne havde holdt fest. Øv!
Vi kom da op og kom i tøjet og Johannes med, og kl halv ti gik mor med Johannes i barnevognen hen til kirken sammen med bedstefar Bent, bedstemor Ingeborg og mormor Inger. Far blev tilbage sammen med bedstefar Mads og ventede på morbror Jesper, som var blevet lidt forsinket pga. et biluheld på motorvejen (det var ikke Jesper der var ude for et uheld!). Far kom lige et par minutter i 10 og nåede at få sat sig sammen med mor og Johannes, der nu var kommet i sin dåbskjole.
Det var den dåbskjole, som mors familie bruger, en flot kjole med en tilhørende underkjole, og den var broderet med navne på dem, der tidligere er døbt i den. Bedstemor Inger havde købt nogle lyseblå bånd som blev bundet om maven på Johannes, og den kyse bedstemor Ingeborg havde kniplet passede Johannes på en prik. Vi syntes selv han var det flotteste dåbsbarn ud af de 3 børn, der blev døbt i dag. ;-)
Johannes var vågen under hele gudstjenesten, men blev lidt sulten under prædikenen så mor gik ud og ammede Johannes. Hun kom tilbage lidt efter prædiken, og Johannes var frisk og klar til at blive døbt. Han kiggede interesseret omkring i kirken og tog det meget pænt, da præsten øste vand på hans hovede. Det var et stort øjeblik for os alle. Som fadder stod vores søskende, faster Lisbeth, farbror Anders, moster Karina og morbror Jesper.
Efter gudstjenesten ville vi gerne have taget et par billeder af os med Johannes ved døbefonten, men Johannes var nu meget træt, så billederne blev ikke helt så vellykkede. Han skreg meget og faldt også i søvn med det samme i barnevognen på vej hen til bilen.
Derefter tog vi ud på Diakonhøjskolen hvor køkkenchefen Bodil havde lavet noget rigtig lækkert mad til os. Til forret fik vi laks med salat, asparges og lun flødestuvet spinat. Som hovedret fik vi oksesteg med skysovs, gulerødder, blomkål og langtidsstegte tomater, salat og små, smørstegte kartofler til og til dessert fik vi hjemmelavet is med frugtsalat.
Alle Johannes fætre og kusiner løb imens rundt og legede, de nåede at blive gode venner inden vi alle tog hjem og var vist lidt kede af, at festen ikke fortsatte nu, hvor de legede så godt!
Vi andre slappede lidt af oven på den gode mad, og Johannes fik en lille lur samt en tår mælk hos mor.
Til kaffe fik vi 4 slags småkager som mormor Inger havde lavet med stor succes og en dejlig dåbskage som bedstemor Ingeborg havde lavet, den samme som vi også fik til fætter Arthurs barnedåb og den var lige så god denne gang. :-)
Vi fik derefter taget nogle billeder af dels os med Johannes (der desværre igen var sulten og træt), bedsteforældrene med Johannes og fadderne med Johannes. Der blev også med nød og næppe tid til et billede af alle Johannes' fætre og kusiner så det bliver sjovt for ham at kunne se engang.
Efter det var vi alle trætte og efter oprydning kunne vi tage hjem med Johannes og slappe af oven på en lang og stor dag.

Se billeder fra barnedåben her: Billeder

Her lidt billeder af Johannes med far og mor.

Pict0820.jpgPict0821.jpgPict0822.jpgPict0823.jpgPict0823.jpgPict0825.jpgPict0826.jpgPict0831.jpgPict0827.jpgPict0828.jpgPICT0736.JPGPICT0738.JPGPICT0742.JPGPICT0757.JPGPICT0764.JPG

I dag fyldte Johannes 1 måned og det blev fejret hos bedstefar Bent og bedstemor Ingeborg som havde lavet en stor middag i dagens anledning. Vi tror nu ikke Johannes mærkede så meget til det, men han nød at komme på besøg hos sine bedsteforældre.
Her er lidt billeder fra dagen:

PICT0798.JPGPICT0799.JPGPICT0800.JPGPICT0801.JPGPICT0802.JPGPICT0803.JPGPICT0804.JPGPICT0805.JPGPICT0806.JPG

I dag kom vi hjem fra det første besøg hjemme hos mormor Inger og bedstefar Mads. Anledningen var morbror Jespers 33 års fødselsdag og det var samtidig også en god lejlighed til at tage Johannes med på den første rigtigt lange tur. Vi var lidt nervøse for hvordan han mon ville klare køreturen, men det gik helt fint, han sov hele vejen både på vej til Lemvig fredag og på vej hjem i dag, lørdag.
Han tog det hele meget pænt og var meget rolig og nysgerrig selvom det kun var 2. gang han så sine fætre og kusiner på Marianes side og der var 4 små børn omkring ham + en masse voksne. Det rystede ham nu ikke og han var dejlig nem under hele besøget.
Her følger nogle billeder fra besøget:

Pict0766.jpgPict0769.jpgPict0770.jpgPict0771.jpgPict0772.jpgPict0774.jpgPict0775.jpgPict0776.jpgPict0777.jpgPict0779.jpg

I dag var Johannes på besøg hos bedstefar Bent og bedstemor Ingeborg. Vi kom lidt før aftensmadstid og Johannes så ud til at undre sig meget over hvor i alverden hans forældre havde bragt ham hen. Det var tydeligt at han godt var klar over at han ikke var hjemme. Det var da også hans længste rejse hidtil!
PICT0725.JPGPICT0727.JPGPICT0733.JPGPICT0734.JPG

I dag var Johannes med mor til knogleundersøgelse. Mor er med i et projekt hvor de overvåger kalkindholdet i knogler hos gravide og ammende kvinder, for bedre at kunne forstå hvordan gravide og ammende kvinder kan tåle at miste kalk fra knoglerne for senere at gendanne det. Mens mor var inde og blive scannet lå Johannes hos far og bedstemor og sov lige så roligt med sin sut i munden.
Senere kom bedstefar Bent og hentede bedstemor, her er et par billeder af de to med Johannes:
PICT0720.JPGPICT0721.JPG

Sundhedsplejersken sagde i dag, at når han tog så godt på som han gjorde så gjorde det ikke noget hvis han fik lov at have en sut når han bare havde lyst til at ligge og sutte lidt. Vi købte inden han blev født nogle specielle sutter for nyfødte som minder mere om en rigtig brystvorte så han skal sutte på den på samme måde som når han bliver ammet.
Her til aften var han godt mæt, men havde stadig lyst til at sutte. Vi prøvede derfor at give ham en sut, men den spyttede han straks ud. Lidt senere ville han dog godt sutte på den, da han havde vænnet sig til den.
Her er et par billeder af Johannes med sin første sut:
PICT0718.JPGPICT0719.JPG

Han er også begyndt at åbne sine øjne noget mere og er meget interesseret i sine omgivelser.