Arkiv for ‘Oplevelser’ kategorien

I denne weekend var Johannes med mor og far til landsmøde i Muskelsvindfonden på Musholm Bugt Feriecenter lidt uden for Korsør. Det var første gang Johannes var på Sjælland, og indtil videre lader det ikke til at han har taget nævneværdigt skade af besøget. ;)
Johannes overnattede for anden gang i sit liv uden mor og far hos bedstemor og bedstefar i Ry natten til lørdag, mens mor og far pakkede fredag aftenen. Mor var stadig lidt sløj, så hun havde godt brug for lidt ekstra hvile.

Køreturen derned gik fint, Johannes var ikke helt så betaget af Storebæltsbroen som far havde regnet med, men han havde vel egentlig også svært ved at se den deromme fra bagsædet. Det flotte vejr betød at det var helt klart med god udsigt til det store, blå hav, men Johannes har aldrig set havet før nu så for ham var det måske lidt for abstrakt. Han lod i hvert fald ikke til at være synderlig interesseret i det, mens vi kørte over Storebælt.

På landsmødet fik Johannes mulighed for at møde en masse ny mennesker, og der var en hel del han charmerede sig ind hos meget hurtigt. Det er lidt sjovt, for nogen mennesker var han slet ikke bange for og kravlede selv hen til, mens andre fik ham til at stivne helt og blive nervøs. Der var nu ikke nogen han blev ved med at være bange for. :)
Johannes fik næsten det samme som mor og far at spise på turen, dog fik han sin egen morgenmad da der kun var rundstykker til morgenmad. Vi havde heldigvis noget grød med hjemmefra.

Om mandagen, 2. pinsedag, gik det hjemad igen. Johannes var ikke glad for at sidde i bilen på vej hjem og vi måtte holde ind flere gange så Johannes kunne få lidt afveksling, blive ammet lidt eller få lidt vand og drikke. Han faldt dog omsider i søvn da vi nåede Jylland og sov trygt indtil vi nåede hjem igen.

I går fik vi besøg af sundhedsplejersken. Hun syntes også at han var dygtig.
Da hun kom, gik vi med det samme ind og vejede og målte ham. Da blev Johannes bange for sundhedsplejersken, han skreg. Han har ikke før været bange for fremmede. Men vi fandt ud af at det var fordi hun kom ind til puslebordet. Han skulle have haft mulighed for at se hende an inde i stuen først. Han vejer nu 8620 g og måler 72 cm.
Vi snakkede en del om skemad, som han ikke er så vild med. Hun foreslog at holde en pause med det et par dage, og det gør vi så nu. Vi vil prøve at give ham kartoffelgrøntsagsmos i morgen.
Forresten har han fået en tand mere, så nu har han fået to tænder i undermunden.

I dag var både mor og far med Johannes til svømning, og denne gang prøvede Johannes at få hovedet under vand. Mor og far talte 1, 2, 3 og så fik Johannes hovedet under vandet. Man kunne godt se at det havde han ikke prøvet før, men selvom han ikke var jublende lykkelig var det ikke specielt slemt. Senere "sprang" han også i fra kanten godt båret af mor og far og der prøvede han også at dykke lidt.
Efter øvelserne med instruktør var der fri leg, og Johannes var glad for en dejlig lille rød bold som han ivrigt forsøgte at nå. Far svømmede foran mens mor holdt Johannes og han begyndte helt at svømme med armene for at komme hen til bolden. Efter en halv time var Johannes godt træt og "timen" var også slut.

Vi tog hen til Bedstefar Bent og Bedstemor Ingeborg om aftenen. Johannes fik en lille lur sidst på eftermiddagen og sad så med ved julemiddagen. Inden risalamande tændte vi træet og dansede en tur rundt om det, så Johannes kunne opleve det inden han blev for træt. Så spiste vi risalamande og vi syntes at Johannes var lidt vrøvlet, så vi prøvede at putte Johannes. Men han var godt klar over, at der ville ske noget ekstraordinært lige dén aften, han nægtede at sove. Så han kom op og var med til alle dansene rundt om juletræet og alle gaveoppakningerne. Han var vist meget fascineret, han syntes det var spændende at se gaverne blive pakket op og se gavernes indhold! Johannes kom først i seng kl. 22.30, så juledag var han også godt træt. Men han var også med til at danse om juletræet juledag, hvor Faster Lisbeth, Onkel Nils og hans to fætre Arthur og Gustav kom.
PICT1124.JPGPICT1125.JPGPICT1128.JPGPICT1138.JPGPICT1140.JPGPICT1142.JPG

I går blev Johannes vaccineret. Han sad lige så stille og kiggede nysgerrigt hos lægen. Så kom lægen med nålene og stikkede - av, det gjorde ondt! Johannes skreg meget og faldt først til ro, da han fik sin elskede dragt på og vi kom ud i bilen.
I nat havde han lidt feber og klynkede lidt, han spiste tit og var også træt i morges. Mor bliver hjemme fra gymnastik i dag, så Johannes kan få noget søvn. Senere tager Johannes og mor med mormor og bedstefar Mads hjem, så far kan få skrevet på sit speciale!

I går var Johannes og mor henne og høre om tænder. Der går forhåbentligt længe, før Johannes får tænder!
Der var masser af andre børn og deres forældre til mødet. Johannes sov på vej til mødet, men vågnede derhenne. Mor havde glemt at tage legetøj med til ham, men dem savnede han vist ikke, han sad bare helt stille og kiggede, mens der var mange andre børn, der var noget urolige.
Johannes fik også sin første tandbørste - så har mor og far en klar, når han en dag får sin første tand!

Så var Johannes i går for anden gang til babysalmesang. Første gang fik han ikke så meget ud af det, fordi han var for træt. Denne gang var han stadig træt, men ikke nær så træt. Han kiggede opmærksomt rundt. Vi sang "Du som har tændt millioner af stjerner", mens børnene lå ned på ryggen, viftede vi et stort blåt tæppe med stjerner på oven over dem. Det kunne Johannes godt li, han grinede.
De fleste af de andre børn, der er med, er meget større end Johannes, de kan sidde selv og kravle. Men mange af de andre mødre syntes alligevel, at Johannes var stor af sin alder.

I dag var Johannes med mor til efterfødselsgymnastik. På vej hen til gymnastik faldt han i søvn i barnevognen og sov lidt videre mens mor var til gymnastik, men han vågnede og kom med mor ind til gymnastikken. Han synes det var sjovt at se på de mange børn og damerne, der lavede alle mulige bevægelser, han grinede og pludrede. På et tidspunkt blev han sulten og så fik han mad af mor. Derefter prøvede mor at få ham til at sove igen, men det hele var alt for spændende. Det var hyggeligt at der var så mange andre mødre og små børn. Nogle af børnene var lidt pylrede, men Johannes tog det hele i stiv arm.

I dag fyldte Johannes 1 måned og det blev fejret hos bedstefar Bent og bedstemor Ingeborg som havde lavet en stor middag i dagens anledning. Vi tror nu ikke Johannes mærkede så meget til det, men han nød at komme på besøg hos sine bedsteforældre.
Her er lidt billeder fra dagen:

PICT0798.JPGPICT0799.JPGPICT0800.JPGPICT0801.JPGPICT0802.JPGPICT0803.JPGPICT0804.JPGPICT0805.JPGPICT0806.JPG

I dag kom vi hjem fra det første besøg hjemme hos mormor Inger og bedstefar Mads. Anledningen var morbror Jespers 33 års fødselsdag og det var samtidig også en god lejlighed til at tage Johannes med på den første rigtigt lange tur. Vi var lidt nervøse for hvordan han mon ville klare køreturen, men det gik helt fint, han sov hele vejen både på vej til Lemvig fredag og på vej hjem i dag, lørdag.
Han tog det hele meget pænt og var meget rolig og nysgerrig selvom det kun var 2. gang han så sine fætre og kusiner på Marianes side og der var 4 små børn omkring ham + en masse voksne. Det rystede ham nu ikke og han var dejlig nem under hele besøget.
Her følger nogle billeder fra besøget:

Pict0766.jpgPict0769.jpgPict0770.jpgPict0771.jpgPict0772.jpgPict0774.jpgPict0775.jpgPict0776.jpgPict0777.jpgPict0779.jpg