I dag var Johannes med mor til efterfødselsgymnastik. På vej hen til gymnastik faldt han i søvn i barnevognen og sov lidt videre mens mor var til gymnastik, men han vågnede og kom med mor ind til gymnastikken. Han synes det var sjovt at se på de mange børn og damerne, der lavede alle mulige bevægelser, han grinede og pludrede. På et tidspunkt blev han sulten og så fik han mad af mor. Derefter prøvede mor at få ham til at sove igen, men det hele var alt for spændende. Det var hyggeligt at der var så mange andre mødre og små børn. Nogle af børnene var lidt pylrede, men Johannes tog det hele i stiv arm.
Tilføj Kommentar